Børn drømmer jo om de vildeste ting, de gerne vil bo i, og selvom deres fantasi kan omdanne det simple og kedelige til ekstraordinært, så vil de gerne ønske, at tingene var sådan i virkeligheden.
En lille pige drømmer måske om at bo i et slot, mens en dreng gerne vil bo i en stor grotte eller lignende.
Men sådan kan et børnværelse jo ikke være reelt, selvom man kan indrette det derefter via for eksempel plakater børneværelse, så man kan gengive nogle af de ting, som de drømmer om at være omgivet af og bo – så må man bruge fantasien.
Dog skal forældrene stadig tænke over, hvor de vælger at have børneværelset henne, når de skal bestemme sig for, hvor deres børn skal bo.
Her er der selvfølgelig stor forskel på, om vi taler om et helt lille og næsten nyfødt barn, der skal ligge i krybbe og kigge op på en uro, eller vi har tale om et barn med nogle år på bagen, hvor de begynder at blive trodsige og gerne vil bestemme selv.
I starten er barnet jo nok inde hos forældrene i deres soveværelse, men der går sjældent længe, før man beslutter sig for, at barnet også skal have sit eget værelse for både at begynde at være selvstændig, men også så forældrene kan få lidt fred – det første skridt mod en nødvendig separation.
Men børneværelset skal nok ikke være mange rum væk, så man hurtigt kan ile dertil, børnealarm eller ej.
Senere kan man så i samråd med barnet tale om, at de får et værelse, der er længere væk fra forældrene, for det ønsker de fleste trods alt at have, så de både kan føle sig lidt mere alene og indrette værelset, som de selv lyster.
Dette er en naturlig udvikling, som langsomt vil føre til, at de flytter hjemmefra.
