Kan man selv udføre gulvafslibning og -afhøvling?

22 September 2020 Camilla Skøtt

editorial

Når trægulvet er blev slidt og kedeligt at se på, kan du give det nyt liv med en gulvafhøvling og -afslibning, men hvordan er det nu med de maskiner – kan du selv håndtere dem, eller bør du få hjælp fra fagfolk?

Svaret på ovenstående spørgsmål er faktisk ret enkelt. Er du en erfaren gør det selv-mand, der tidligere har arbejdet med gulvhøvle og slibemaskiner, så kan du sagtens sætte dit trægulv i stand på egen hånd. Har du derimod ingen erfaring med at styre en gulvhøvl, bør du overlade afhøvling og gulvafslibning til professionelle.

Der er mange ting, der kan gå galt, hvis du ikke kan styre gulvhøvlen optimalt, og du ender hurtigt i en situation, hvor du skal hive gulvfolk ind for at råde bod på de skader, du har lavet – og det kan let blive langt dyrere end at overlade opgaven til gulvfolkene i første omgang, ligesom de i værste fald risikerer at lave uoprettelig skade.

Høvlen kan ødelægge gulvet

Den værste skade du kan påføre dit trægulv, udføres med gulvhøvlen. Hvis du ikke håndtere den korrekt, kan du let komme til at lave fordybninger og ujævnheder eller ganske enkelt høvle gulvet skævt.

Det lyder måske ikke så slemt, men hvis gulvbrædderne ikke er virkeligt tykke, bliver det et problem. For at rette op på skaderne, skal det resterende gulv nemlig høvles ned i samme niveau, og spørgsmålet er, om brædderne er tykke nok til det i hele boligen. Er det ikke, skal du enten leve med et skævt og ujævnt gulv, eller også skal du skifte det – det er enten irriterende eller dyrt.

I stedet kan du med fordel overlade opgaven til en professionel gulvvirksomhed, der har erfaring med gulvafhøvling og -afslibning, så du er sikker på et grundigt resultat uden fejl og mangler – at du samtidig slipper for selv at arbejde, er jo bare en ekstra bonus.

More articles