Få flotte gulve med en gulvafslibning

09 December 2020 Maya Hindsberg

editorial

Er dit gulv blevet træt og trist at se på? Har det rigtig mange ridser? Så er der heldigvis en løsning, så du kan få nye flotte gulve. Du kan både gøre det selv, hvis du er god med hænderne, men du kan også vælge at hyre nogle. Det er forholdsvis nemt, bare søg på f.eks. gulvafslibning på Vesterbro, hvis du bor på Vesterbro.

Vær dog opmærksom på, at du bør få minimum tre tilbud fra forskellige firmaer, så du får den bedste ide om prisen, og hvad der er rimeligt.

Hvornår skal mit gulv slibes?

Det er selvfølgelig et rigtigt vigtigt spørgsmål at stille sig selv. Det kommer både meget an på dig, og hvad du synes er for mange ridser, men også hvad gulvet er behandlet med. Nogle efterbehandlinger er mere slidstærke, og der vil derfor gå længere tid, før du behøver få slebet gulvene igen. Omvendt er nogle knap så slidstærke, og så skal du slibe oftere. Har du et lakkeret gulv, kan det også tænkes, at du skal tage stilling til, om ridserne vil føre til plamager, fordi der kommer vand ned under. Har du børn eller hund, risikerer du også at skulle slibe oftere, da de laver ridser og mærker. 

Kan mit gulv klare at blive slebet?

Det kan det med stor sandsynlighed. Det kommer dog meget an på, hvor stort et slidlag, der er tilbage på dit trægulv. Hvis du har et solidt trægulv, vil slidlaget ofte være større end på et billigt lamelgulv. Hvis der ikke er nok af et slidlag, vil not og fer, som er det der sætter brædderne sammen, blive svækket. Omvendt vil du, med et lamelgulv komme ned til den spånplade, der er under det øvre lag af massivt træ, og det er sjældent kønt. Det afhænger altså meget af dit gulv, og hvor stort slidlaget er.

More articles