Opkøb og salg af dødsbo ved professionel marskandiser

26 July 2019 Astrid Pedersen

editorial

Et dødsfald kommer aldrig belejligt – og med et dødsfald følger gerne en masse praktiske arrangementer, som helst skal afvikles kort tid efter den tragiske begivenhed. Her under rydning af dødsbo.

Hvorledes foregår rydning af dødsbo med marskandiser?

Når du vælger at alliere dig med en professionel marskandiser til hjælp med rydning af dødsbo, er du garanteret en fair og respektfuld behandling. En marskandiser, som har arbejdet med vurdering og opkøb af dødsbo i mange år, ved, at det er et følsomt område, han eller hun betræder. Derfor kan du forvente fuld diskretion og en respektfuld optræden over for såvel dig og de andre efterlevende som over for den afdødes hjem og tidligere ejendom.

En dygtig marskandiser vil til at begynde med gennemgå hele dødsboet sammen med dig og eventuelt andre bobestyrere. Her vil hver enkelt effekt blive registreret og kategoriseret alt efter om den skal sælges på auktion (hvilket kan være aktuelt for eksempelvis kunstgenstande behæftet med monetær værdi), bortskaffes via genbrugspladsen, eller doneres til velgørende formål.

Der er selvfølgelig også mulighed for, at genstande, du eller en af de andre efterlevende ønsker at beholde, markeres som sådan. Og marskandiseren har også mulighed for at sælge nogle af de opkøbte artikler i egen butik eller på loppemarkeder.

Der vil på baggrund af vurderingen af dødsboet blive udarbejdet en kontrakt, af hvilken det fremgår, hvilke dele af dødsboet der står til opkøb af marskandiseren, hvilke der skal bortskaffes til genbrug eller destruktion, og hvilke, du selv ønsker at beholde.

Herefter vil marskandiseren gå i gang med selve tømningen af dødsboet. Alle genstande vil blive bortskaffet på behørig vis. Du behøver således ikke selv at skulle planlægge logistikken omkring rydning af dødsbo. Marskandiseren sørger for, at boligen er tom og rengjort, når selve rydningen er tilendebragt.

Du kan læse mere om vurdering, opkøb og salg af dødsbo på dødsbo-rydning.dk

More articles