Professionel gulvafslibning i Hillerød – for det optimale resultat
Dit trægulv, som måske er mange år gammelt, vil uvægerligt bliver præget af det daglige slid. Træ er et levende og organisk materiale, som – i modsætning til de mere moderne former for gulvbelægning, for eksempel klik parket eller beton – er temmelig sårbart over for omgivelserne.
Dette gælder især, hvis dit trægulv er behandlet med en såkaldt ikke forseglende behandling. De ikke forseglende behandlingstyper tæller blandt andet sæbe og olie, som begge er karakteriseret ved at lade træværket skinne igennem. Et sæbebehandlet gulv er helt utroligt smukt – sæben, med hvilken gulvet behandles i forbindelse med gulvafslibning eller når det er helt nylagt, vil have en lysnende effekt på træværket. Samtidig vil sæben danne en hinde i gulvets overflade, som dels virker beskyttende, dels gør overfladen silkemat og utroligt behagelig at betræde.
Et sæbebehandlet gulv har et nærmest magisk skær over sig, og kan lyse hele rummet op. Men samtidig er et sæbebehandlet gulv særdeles krævende, når det handler om vedligeholdelse af den beskyttende hinde. Mindst én gang om ugen skal gulvet vaskes grundigt med sæbe, som skal skures ned i overfladen, og herved styrke denne hinde. Forsømmes denne rutine, går der ikke lang tid, førend gulvet begynder at udvise tegn på slitage. Og disse tegn kan desværre ikke vaskes bort. Her er det nødvendigt at begynde forfra med en grundig gulvafslibning, hvis du ønsker at genskabe den lækre overflade.
Kan gulvet mon tåle en gulvafslibning?
Langt de fleste trægulve tåler uden problemer en effektiv gulvafslibning. Hvis du er lidt nervøs ved tanken, kan du med fordel alliere dig med din lokale, professionelle gulvmand, som på baggrund af sin mangeårige erfaring og omfattende ekspertise kan vurdere, præcis hvilken behandling, som passer til dit gulv.